Mød Melanie vores dygtige kosmetiker elev.
“Som behandler er jeg altid positiv, sød og smilende. Jeg ønsker at give dig en tryg og rolig behandling. Jeg brænder meget for mit arbejde som kosmetiker. Nogle af mine absolutte yndlingsbehandlinger er ansigtsbehandlinger, Sugar Brazil, Spraytan og Pedicure.
Ansigtsbehandlinger fascinerer mig, da vi sammen finder løsninger for at hjælpe dig og din hud, så du kan føle dig frisk og smuk igen. Min mission er at hjælpe dig til en sundere hud gennem gode rutiner og samtidig komme helt ned i gear fra hverdagens stress. For vores tid sammen er din tid, så du kan også altid bede om en “silent treatment”, hvor vi sammen kan fokusere på en mere rolig og afslappende behandling.
Sugar Brazil fascinerer mig meget. Kunsten i at arbejde med den flydende sukkermasse og at fange alle hårene er en kunst i sig selv. Sugaring er 100% rent, så rent at man kan spise det. Jeg elsker tanken om, at noget så naturligt kan gøre så meget godt. Jeg er meget rolig, og du kan trygt lægge dig på briksen hos mig. Jeg er enormt detaljeorienteret, tjekker altid efter med pincet og går meget op i, at man får den korrekte vejledning og hjemmepleje.
Spraytan er også en af mine yndlingsbehandlinger, for hvem elsker ikke en solbrun sommerglød? Det gør jeg i hvert fald, og jeg elsker, at du kan få en flot sommerbrun farve uden at udsætte huden for solens skadelige stråler. Med vores spraytan kan vi skræddersy farven med farveintensiteten, så den passer til dig og dine ønsker.
Og til sidst elsker også at lave pedicure, især fordi fødderne jo bærer en rundt hele livet. Derfor fortjener de også at blive forkælet lidt ekstra og at blive nusset om med en lækker pedicure.”